Referat af klubting i O-klubben SG afholdt hos Lena & Karsten 23.01.2010.
Til stede: Aase S, Bent A, Bent P, Birgit H, Birthe T, Bodil S, Ellen R, Ib R, Inge L, Jan H, Kaare V, Karl Egon N, Karsten S, Kirsten G, Lena G, Mette H, Niels T, Ole R, Pram G, Sven C, Tom C, Tove P
1. Valg af dirigent og referent: Dirigent: Tom C. Referent: Kirsten G
2. Formandens beretning om klubbens aktiviteter i 2009: Niels redegjorde forholdsvis kronologisk for klubaktiviteterne i det forløbne år: 1. Divisionsturneringen: Vi bliver hvor vi var, altså endnu et år i 6. div, selv om vi vandt de 2 første matcher i foråret klart, tabte vi den afgørende oprykningsmatch i Teglstrup Hegn. En lækker klubmiddag hos Lissie & Mogens i deres nye udsigtstårn i Hellerup rådede bod på det forsmædelige nederlag.
2: Interne aktiviteter: Påskeklubtur gennemført i det vestjyske med nyindrettet vandrehjem i Holstebro som base.. Ekspeditionen til Gotland var en stor succes både hvad angår deltagelse, oplevelser og Sociale Godbidder. Stor tak til museumssektionen. Sct Hans på Sjællands Odde afviklet med vandretur til kanoner på Gniben, flot bål og smuk aften. Vandretur i Pyrenæerne for 14 klubdyr var en fin og varieret udfordring i flotte bjerge og med ømme muskler. Efterårsmesterskab i Tokkekøb Hegn med efterfølgende klubhygge hos Anni & Sven, som blev efterårsmester. Året sluttede med det årlige juleløb og den traditionsrige julefrokost i Tulleby; smukt julepyntet.
3. Afholdte eksterne arrangementer: 2 MTBO-arangementer indenfor 16 timer i Tisvilde Hegn med Jan som boss og den europæiske ungdomselite som deltagere- frygtløse natbikere. Vores 35. SG-stafet blev afviklet i Tokkekøb Hegn med Jan som banelægger og Pram som stævneleder. Gode baner, tilfredsstillende deltagelse og smukt sensommervejr. Årets gigantstævne blev afviklet sammen med Kildeholm i St. Dyrehave i form af den afgørende op-nedrykningsmatch mellem 1.-2. og 2.-3. div med samme stævneledelse som ved stafetten. Reglementet blev genopfrisket og kun ubetydelige skønhedspletter, dvs flot gennemført arrangement. Afdeling af natcup afholdt i Ravnsholt i lidt for spændende stormvejr..
4. Mesterskaber: Birgit, Jan og Niels blev forbundsmestre i mix klassen ved DM stafet og Jan blev dobbeltmester ved også at vinde sin klasse til DM individuelt i MTBO. STORT tillykke ! Niels deltog i flere af årets DM-er og anbefalede os andre at gøre ligeså i fremtiden.
5. Medlemsudvikling. Vi har fået 2 nye medlemmer: Camilla H Dragsted og Louise Torp. Velkommen!- I har nedbragt gennemsnitsalderen i klubben med ca 2,9 år. I DIF-regi er der indberettet at vi er 37 medlemmer og i DOF er vi 23 aktive. Ib og Niels undersøger om det er rimeligt at tilnærme de to medlemstal.- Kan begge være rigtige, da medlemskriterierne i de 2 opgørelser er forskellige.
6. I øvrigt. Niels og Jan havde deltaget i et udramatisk DOF-repræsentantskabsmøde. MTBO-reglement er under udarbejdelse og vedtages måske til næste rep-møde. Efter nogle få uddybende bemærkninger og kommentarer blev formandens beretning godkendt.
2.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab: Ib gennemgik nøgletallene i det omdelte, reviderede og underskrevne regnskab: Årets Indtægter 46.317- Årets Udgifter 32. Årets overskud 14.048. De største indtægtsposter: Afvikling af divisionsmatch for 1-3. div:
11.218 kr, Hamlet MTBO: 8.621, SG-stafet: 6.613, Medlemskontingent: 5.400.
De største udgiftsposter: Deltagelse i DIV-matcher: 6.930, DOF-Kontingenter: 5.654, Materiel: 3.940. Beholdning primo 2009: 45.895. Beholdning ultimo 2009: 59.943.
Efter opklarende spørgsmål og kommentarer blev regnskabet godkendt. ”Regnskabsafdelingen” tilsender Mikael E regnskabet elektronisk, så det kan lægges i arkivet på klubbens hjemmeside. Sven sender regnskab for Div.match 1.-3. til Kildeholm.
4. Behandling af indkomne forslag : 1 Jan foreslog, at SG arrangerer en MTBO-Stafet i pinsen 2010, 23.-24.maj i Grib skov med stævneplads ved Skovskolen og afvikling i tidsrummet 20-08. Forslaget blev konkretiseret og diskuteret. Konklusionen var at der var mandskab nok fra SG til at det er et klubarrangement. Følgende meldte sig som officiels: Jan, Birgit, Anne-Marie, Mikael E, Jørgen N, Niels T, Sven C, Pram, Aase? Bent A ? Yderligere hjælpere melder sig til Jan.
2. Pram foreslog at udgifter ved klubmiddage mm, hvor få klubmedlemmer har afholdt udgifterne, betales af klubkassen. Ordningen kan ophæves af bestyrelsen, hvis den vurderer at klubbens økonomi ikke længere tillader det. Forslaget vedtaget. Drikkelse og kagebagning er undtaget. Det blev påpeget at potentielle kagebagere, hvis fornavne startede med bogstaver senere henne i alfabetet, også skulle have lov at bidrage til de kulinariske udskejelser. Opfordringen taget til efterretning. 3. Kirsten og Pram foreslog en klubvandretur i de Franske Alper i perioden 23.08-05.09. Blandt de 2 muligheder var der størst interesse, ca 10 deltagere, for turen til Vallees des Merveilles med ristningerne først i perioden. K&P undersøger om vi selv kan arrangere turen eller vi skal have guide. Fly eller bil? Afgang umiddelbart efter SG-stafetten d 15.08 måske en mulighed ?
5. Valg af bestyrelse: Formand, kasserer og et bestyrelsesmedlem, samt kontaktpersoner efter behov. Genvalg over på alle poster dvs: Niels T formand. Ib R kasserer og Pram G medlem af bestyrelsen med intern klubkommunikation som primært arbejdsområde. Formanden forventes at anskaffe sig en PC og en E-mailadresse i det kommende år fremprovokeret af permanent fritagelse for lønarbejde… Der blev ikke valgt nogen kontaktpersoner.
6. Valg af 2 revisorer. Genvalg af Sven C og Kaare V
7. Fremlæggelse og diskussion af fremtidige arrangementer og aktiviteter. Niels fremlagde forslag i form af klubkalender 2010. Fastlagte arrangementer: 1. 23.-24.05 MTBO-stafet i Gribskov som nævnt under indkomne forslag. Jan er boss. 2. 15.08: 36. Hareskovstafet i Bøndernes Hegn/Aldershvile Skov med Ib & Niels som banelæggere og Pram som stævneleder. 3. 17.11 Natcup med Jan som indpisker.
3.
Aktiviteter: Divisionsmatcher i 6.div: 1. 21.03, Hareskovene. Eftersnak hos Kaare. 2. 16.05 Divmatch Allerød , skov senere. Eftersnak hos Birgit & Jan. 3. 19.09: Helsingør, skov senere. Hygge hos Aase & Bent A.
Mikael E forventes at laver en oversigt over de nævnte aktiviteter og arrangementer på klubbens hjemmeside www.oklub.dk
Deltagelse i andre relevante og anbefalelsesværdige O-arrangementer fremgår af den af Niels udleverede klubkalender.
Langtidsplaner for 2011: 0. Klubting d 22.01 hos Kirsten & Pram 1. Museumsafdelingen opfordres til at arrangere en tur i St. Bededagsferien 20.-22.05 til Skaraområdet, - I Arns fodspor & hellige Birgitta mm. 2. Jan arbejder for at vi arrangerer en divisionsmatch, gerne en stor afsluttende, sammen med Kildeholm. 3. Hvem vil arrangere en SG-cykeltur i udlandet i sommerperioden eller om efteråret.
8. Fastsættelse af kontingent. Uændret 200 kr for aktive enkeltpersoner. Ib udsender snarest opkrævning af løbsafgifter for 2009 og kontingent for 2010 pr e-mail. Klubbens girobankkonto i DB er: 1551 2259583. Kassereren opfordredes til at overveje om det er nødvendigt at foreslå en kontingentforhøjelse, da alene afgiften til DOF overstiger beløbet, der kommer ind i kontingent.
9. Eventuelt: Ugglyen blev videregivet af Birthe til Ellen med den motivering, at hun ikke tidligere havde haft den.. Om det er ganske i overensstemmelse med fundatsen er tvivlsomt, men da E jo sjældent kvajer sig er det jo også synd at hun aldrig får den ”retmæssigt”..! Nytårstrofæet, Bent Ps maxioplukker, blev overrakt af løbsleder Karsten til vinderen af årets nytårsløb i Ermelunden: Kirsten. Ceremonien er foreviget i tilsendt album. Ib medbringer aktivitetsklemmen senest til div-matchen i Hareskovene til motiveret tildeling.
Dirigenten takkede for udvist god ro og orden og afsluttede klubtinget kl 17.30 , hvorefter værtsparret serverede en lækker kalkungryde efter fulgt af hjemmelavet is til dessert .-mums
Dirigenten, Tom Christensen har godkendt referatet d 14/2-2010
Referent, Kirsten Gehlshøj og aktiv referentmedhjælper Pram Gad